07.02.2021: Til foråret vil græsarealerne vest for Præstehaven blive indtaget af krolfspillere. I hvert fald, hvis det står til Carlo Nørtoft i Blok 12. Han har sat sig i spidsen for at få sat krolf-spillet i gang, og bestyrelsen har sagt ja til, at Ejerforeningen støtter initiativet ved at give 2.500 kroner til indkøb af udstyr og desuden stille med et medlem til en arbejdsgruppe for projektet.
Krolf er en en krydsning mellem kroket og golf, og det er meget enkelt at spille, fortæller Carlo Nørtoft. Det kræver ikke ret meget udstyr og kun en forholdsvis lille bane. Det er en god, fælles aktivitet, som også nemt kan dyrkes af ældre.
Udstyret ligner det fra kroket med køller og kugler, og det, at kuglen skal i hul med færrest mulige slag, er inspireret fra golf. Der kan være mellem to og seks deltagere i et spil, og vinderen er den, der bruger færrest mulige slag for at komme banen igennem.
Tanken er, at banen skal anlægges på arealerne mod vest med 12 huller spredt rundt i græsset både syd og nord for tennisbanen. Hullerne bliver foret med en plastkant med et aftageligt låg, så de ikke er vejen for græsslåning, boldspil m.v.
Carlo Nørtoft er i gang med at danne en lille arbejdsgruppe for projektet. Interesserede er meget velkomne til at kontakte ham.
Du kan læse mere om krolf-spillet på DGI’s hjemmeside: www.dgi.dk/krolf