24.04.2024: Det pusler i opgangene i Blok 14 her til aften, og forleden var det i Blok 13. Vicevært Slawomir Bizon er nemlig i gang med at give gulvbelægningen en behandling med Tuklar, det vil sige en gang polish, og det sker ved aftentide, hvor der normalt er mindst færdsel på trapperne. Behandlingen omfatter både den halve forgang, hele trappen op og alle tre reposer. Det er et stort arbejde, og det tager sine aftentimer. Derfor har det også været nødvendigt at justere den første tidsplan for arbejdet til nu én opgang pr. aften. Der bliver hængt opslag op i god tid med dato og tidsrum, så alle har mulighed for at planlægge deres gåen og kommen den pågældende aften. Mens behandlingen står på, må gulvet ikke betrædes, så respektér afspærringerne. Husk også at tage gulvmåtten og andre “løsdele” foran entrédøren ind. Det giver lidt bøvl; men til gengæld bliver resultatet flot. Som det også er blevet i parterre-gangene.
Foto: Slawomir Bizon på aftenaftenarbejde i Blok 14 (Foto: Ingrid M. Schmidt)