21.03.2021: Så er der ikke længere fri passage gennem hækken øst for Blok 13. Forleden hjalp vicevært Frank Hahnke og bestyrelsesmedlem Steen Sønderborg hinanden med at få sat et trådnet op, så “smuthullet” nu er lukket. Senere vil der også blive sat et par nye hækplanter, som forhåbentlig kan få fred til at gro op. Det samme gælder for et hul i hækken ved Blok 12 ud mod den nye asfaltsti ved Kirkebakken. Også her har der været en del uønsket trafik; men nu er både trådnet og skiltning på plads. Alle er velkomne i Præstehaven; men det skal helst være ad de befæstede veje og stier.