22.09.2022: Garageportene åbner og lukker i denne uge i takt med, at vicevært Slawomir Bizon sammen med Kaj Nellemann tjekker dem alle. De afprøver alle 84 porte, fordelt på de 7 blokke, smører de vitale dele og kontrollerer wirerne. Gennemgangen viser, at en del wirer trænger til udskiftning, og det bliver gjort med det samme. Det er E/F, der står for kontrol og servicering af garageportene. På billedet ses Slawomir og Kaj under arbejdet i Blok 16. Cyklen er deres “firmavogn” til transport af diverse remedier. (Foto: Peter Jessen)