Så står alle 84 garageporte strålende rene efter, at de har fået den årlige efterårsvask. Arbejdet er omhyggeligt udført af Antony Bizon med shampoo, håndbørste og selvfølgelig passende mængder af vand. Også trappetrin og døre fik en vask. Det er Ejerforeningen, som står for efterårsvasken, mens forårsvasken fortsat påhviler ejerne/blokken selv. Når det passer ind i viceværtens arbejdsplan, bliver der også sprøjtet for alger langs med garagerne.
Billedtekst: Antony Bizon i arbejde fra morgenstunden ved Blok 16. Foto: Ingrid M. Schmidt